Årets skoleforestilling

Årets skoleforestilling

Så er det igen ved at være tid til årets skolespil for de mindste klasser. Og i kan tro, at børnene har været aktive. Og de glæder sig rigtig meget til, at vise alt det de har lært gennem de seneste uger. Der er blevet øvet, øvet og atter øvet. Og flere forskellige fag og lærere har været involveret i det storstilede projekt. Udover læsningen på rollerne har børnene nemlig også været med til at lave deres egne kostumer og de har hjulpet med til at lave rekvisitter til forestillingen.

Uden at afsløre alt for meget om forestillingens indhold, kan jeg vist godt fortælle, at den blandt andet handler om en prinsesse, en ridder, en drage og et gammelt dørhåndtag.

Hvis du synes det lyder spændende, så husk at få bestilt pladser senest en uge inden forestillingen.

Fra skolens side vil vi gerne, at så mange som muligt støtter op om arrangementet. Det er noget børnene går meget op i. Og det har fyldt meget i deres hverdag gennem et længere stykke tid, og nu glæder de sig enorm til at vise hvad de har lært.

Tilmelding til arrangementet er gratis.

Søskende og bedsteforældre er også velkommen til forestillingen. Blot i husker tilmelding, så vi har styr hvor mange der dukker op.

Vi har tidligere været udsat for, at der har været så mange tilmeldte, at vi måtte afvise nogle. Skulle vi komme i samme situation igen, vil vi opføre en eftermiddagsforestilling onsdag i ugen efter selve hovedforestillingen. På den måde skulle der være mulighed for, at der kan blive plads til alle interesserede. Ekstraforestillingen vil i så fald være fra kl. 15 og vil i så fald foregå i den lille sal (for enden af gang A).

Husk at dukke op i god tid til forestillingen. Der plejer at komme rigtig mange, så får at vi kan komme i gang til tiden er det vigtigt, at ikke alle skal prøve at finde deres pladser på samme tid.

Selve forestillingen varer en times tid og når den er forbi, vil der være mulighed for, at interesserede kan komme en tur bag scenen, for at se, hvordan det hele foregår ”back stage”.

Og husk: Traditionen tro byder skolen på kaffe, te og lidt lækkert at spise når forestillingen er forbi. Det foregår i det store fælles lokale for enden af gang C (Følg gang A fra hovedindgangen, i bunden drej til venstre ned ad gang B og så kommer gang C på højre side, lige efter lærerværelset).

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *