Cayler and Sons til din vinter

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg altid har gået meget med kasket. Da jeg gik i folkeskole var det moderne, da jeg gik i gymnasiet var det dovenskab – og nu er det blevet en del af min stil. Jeg har ikke den fedeste frisure, og jeg hader ærligt talt at sætte hår. Det virker som totalt tidsspilde; for slet ikke at tale om hvor mange penge det koster, at få en ordentlig klipning.

Derfor har jeg jo også en naturlig interesse i, at holde øje med kasket-moden. Jeg har altid øjne og ører åbne, så jeg kan få skiftet lidt ud på hattehylden. Det nyeste brand, der har fanget min opmærksomhed, er Cayler and Sons. Det er nemlig svært at finde en kasket lige nu, der er meget federe end en kasketterne fra Cayler and Sons.

Den hårde stil

Som du nok ved, så er det oftest indenfor streetwear, at man finder caps og kasketter. Sådan er min opfattelse i hvert fald, og jeg tror da, at de fleste deler den. Cayler and Sons er også streetwear, og deres kasketter er totalt old school; det er nemlig klassiske snapbacks med attitude.

Hvis du godt kan lide den lidt hårde og rå tøjstil, så er Cayler and Sons helt sikkert også noget for dig. De snapbacks jeg har kigget på, har været ultra-simple – og det kan jeg godt lide. Sorte og hvide nuancer med et simpelt slogan; som eksempelvis ”F**KIN’ PROBLEMS”. Den stil virker måske lidt hård, men jeg er vild med den. Det er klassisk streetwear uden de store armbevægelser, og det passer perfekt til min stil.

Hvis du, ligesom jeg, er træt af at sætte hår hver morgen – og bare gerne vil op og i gang – så er en kasket vejen frem. Jeg skal naturligvis ikke fortælle dig hvilken snapback, du skal købe – men jeg kan da komme med en anbefaling. Kasketterne fra Cayler and Sons er ikke for alle, men er du vild med klassisk streetwear, så skal de helt sikkert tjekkes ud.

Har du en kommentar til indlægget eller mig? Skriv den herunder.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *