
Støj i hjemmet
Min svoger fik et udpræget træt og bekymret udtryk i ansigtet, da det gik op for ham, at hans søn, Roger, af sine bedsteforældre fik opfyldt et stort ønske i forbindelse med sin 11 års fødselsdag. Bedsteforældrene havde nemlig valgt at give Roger et trommesæt, som han havde som den absolutte førsteprioritet på sin ønskeseddel til fødselsdagen. Det var udsigten til konstant støj, der bekymrede min svoger.
Roger har nemlig i lang tid været meget interesseret i musik, og væggene i hans værelse er fuldstændig dækket med plakater med billeder af diverse bands – først og fremmest et bestemt boyband, som han er en stor fan af.
Min svoger og hans kone har det ganske fint med, at Roger interesserer sig så meget for musik, og de har da også selv en stor del af ansvaret for, at den interesse er opstået og med tiden vokset, for de mener helt sikkert, at det er en sund interesse for en knægt i den alder.
Det startede med, at min svoger begyndte at lære Roger at spille på det keyboard, de har stående i stuen, men det viste sig nu ret hurtigt, at keyboard nok ikke var Rogers primære interesse. Derfor fik han så foræret en guitar (som blev købt her: http://www.danguitar.dk/ ), som han i et godt stykke tid også glad for at spille på.
Men på et tidspunkt blev han en stor beundrer af trommeslageren i det boyband, som han har en masse billeder af på sit værelse, og derfor begyndte han at drømme om at blive en berømt trommeslager.
Jeg husker i øvrigt tydeligt min onkel, der nu er flyttet langt væk. Han gav mig en forstærker med mikrofon, da jeg var yngre, og det gav ikke point hos mine forældre, kan jeg huske.
