Studerer du til lærer? Bliv lærervikar
Bliv lærervikar, mens du læser til lærer, og få unik erfaring ind under huden. Når man studerer til lærer, er det alfa og omega at få noget konkret lærererfaring op under neglene. Mange ved nemlig godt, at et er teori, mens noget andet er praksis. Man kan have læst nok så mange fine teorier om pædagogik og formidling og have en fornemmelse af, at dette område mestrer man til fulde. Når man derefter træder ind i klasselokalet, er der dog mange andre faktorer, der træder i kraft.
Få undervisningen ind under huden
Måske har man en idé om, at det kun er det faglige stof, man skal formidle som lærervikar. Der er dog mange erfaringer, der viser, at man også træder ind i klasselokalet som en rollemodel, en opdrager og en omsorgsperson.
Alle disse forskellige kasketter kan være en udfordring at mestre på samme tid. Her er det optimalt at afprøve sine personlige og faglige evner i en konkret skoleklasse som lærervikar.
Bliv den lærer, de alle husker
Selvom der ”kun” er tale om et vikarjob og ikke en fast stilling, hvor man følger den samme klasse, er der meget guld at hente for både dig og børnene. Det kan være lidt mere uforpligtende at være lærervikar.
Dette kan give et andet råderum og frirum til at prøve nogle personlige og faglige metoder af. Når man ikke står med ansvaret for at føre klassen op til eksamen eller andre faglige, langsigtede forpligtelser, kan man slappe lidt mere af.
Find det perfekte vikarjob
Det kan være svært som jobsøgende lærervikar at finde det helt rigtige vikarjob. Heldigvis findes der portaler på internettet som vikarportal.dk, hvor man kan oprette en profil og lade vikarsøgende skoler finde og kontakte dig.
Det gælder bare om at være så præcis som muligt og skrive sine kompetencer, erfaringer og linjefag. Så finder vikarjobbet dig.