Posted on / Generelt

Information om solvarme

Solvarme udnytter solens varmeenergi, og omsætter solstrålerne til varme og varmt brugsvand. Hvis du overvejer at investere i et solvarmeanlæg, kan du se frem til et lavere CO2-udslip og en markant mindre varmeregning. Solvarme er den mest effektive form for vedvarende energi.

Hvordan virker et solvarmeanlæg?

Solens stråler rammer solfangerne, der indeholder en frostsikker væske. Når den frostsikre væske bliver varmet op, bliver den sendt videre (via en cirkulationspumpe) til din varmtvandsbeholder. Her bliver varmen afgivet, og du har nu varmt vand til opvarmning eller brugsvand.

Temperaturen i solfangerne og i vandbeholderen er styret elektronisk. Det foregår således, at når den frostsikre væske er varmere end vandet i beholderen – så sætter cirkulationspumpen i gang. Som udgangspunkt findes der to typer af solvarmeanlæg. Den ene type giver varmt brugsvand – og den anden type giver både varmt brugsvand og opvarmning til din bolig.

Fordele ved solvarme

Der findes mange gode grunde til at investere i solvarme, og i indeværende afsnit kan du læse mere om fordelene ved et solvarmeanlæg.

Inden år 2020 skal 20 % af Europas energiforbrug været dækket af vedvarende og miljøvenlig energi. Du kan derfor komme på banen med grøn energi allerede nu – da det uden tvivl er fremtiden for boligejere i Europa. Hertil følger det, at solenergi ikke giver hverken lugt- eller støjgener.

Et solvarmeanlæg kan findes i alle størrelser, og du kan selv dimensionere dit anlæg. Dermed har du direkte indflydelse på pris, effektivitet og ydelse. Med et korrekt dimensioneret solvarmeanlæg, er du sikret grøn energi i mange, mange år.

Den sidste fordel, der bliver nævnt i denne artikel, er muligvis også den største fordel. Solenergi er en ubegrænset og vedvarende energiform. Der er altså ikke chancer for fluktuerende priser eller energikriser. Solen skinner i gennemsnit 1800 timer om året i Danmark – og det er op til os selv at udnytte det.

Disclaimer

One thought on “Information om solvarme

  1. Der er ganske mange måder at spare på varmeregningen. Solvarme er bestemt en god mulighed. At få installeret en varmepumpe, evt. med et jordvarmeanlæg er en anden god måde at begrænse varmeregningen på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *