Posted on / Fritid og fornøjelser

Bed and breakfast

I dag bliver spændende. Det er juni måned, og jeg er på besøg hos min søster. Vi har planlagt en vandretur i de franske alper, hvor hun bor. Vejret ser godt ud fra morgenstunden, så det er bare med at komme af sted. Vi har planlagt en længere tur, hvor det både kommer til at gå op og ned, så der bliver brug for benmusklerne de næste dage. Desuden har vi booket en overnatning på et bed and breakfast, inden vi traver hjemad dagen efter.

En ting, som jeg har skullet vænne mig til den tid, jeg har boet hos min søster i bjergene er, hvor hurtigt vejret kan slå om. Alperne byder på et meget mere omskifteligt vejr, end jeg er vant til, så nu har jeg altid fast en trøje eller jakke med, selvom der er solskin og varmt, når man går hjemmefra. Pludselig er der trukket skyer ind mellem bjergene – tit med en medfølgende vind, og så er det ikke så varmt mere.

På vores vandretur starter vi med at tage skiliften op på bjerget – nogle har også deres mountainbike med. Har du ikke selv cykel med, er der mulighed for at leje. Vi går mellem græs, som titter frem, sneklatter, der stadig ligger hist og pist og høje tinder. Det er også i Tignes, at du har mulighed for at se Nåleøjet, som James Bond sprang i gennem i A View to a Kill i 1985, og vi beundrer den sjove skabning på vejen. I starten af turen har vi også udsigt ud over Tignes by og byens hjerte smeltevandssøen Le Lac.

Vi kommer også forbi mange planter og blomster – i gule, blå, hvide og røde nuancer.  Min søster kender navnene på de fleste af dem, hvilket ikke gør turen mindre fascinerende. Hun har efterhånden boet i Frankrig i en del år, og fået et godt tag på både flora og fauna. Turen er godt i gang!

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)
Disclaimer

One thought on “Bed and breakfast

  1. Jeg drømmer mig langt til en ferie, efter jeg læste dette fine indlæg!

    Mvh 🙂

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *